Ledelsesrådgivning i hele Danmark

Ledelsesrådgivning med ro, retning og mod.

Ledersparring, executive coaching og ledelsesudvikling for ledere på alle niveauer – offentligt og privat. Og når I skal ansætte en ny leder, hjælper vi jer med at finde den rigtige.

Skal I ansætte en ny leder?
Ring, før I slår op.

Vi kommer ikke med et koncept. Vi kommer med erfaring.

01

Vi har været der selv

Vi kender lederens hverdag indefra: personalesager, konflikter, besparelser og forandringer, der skal lykkes.

02

Vi ser det fra flere sider

Vi har ledet både daglig drift og højt specialiserede fagfolk. Det giver blik for, hvordan en organisation hænger sammen.

03

Vi er et makkerpar

Vi kender hinanden, stoler på hinanden og supplerer hinanden. I får to erfarne hoveder på opgaven, ikke én konsulents yndlingsmodel.

04

Ledelse er ledelse

Svære beslutninger og ensomhed i toppen ser ens ud, uanset om man leder en institution eller en division.

Fra første samtale til den nye leders første dag.

Køb et enkelt forløb, eller få os med hele vejen. Vi arbejder inden for fire områder.

01

Sparring og coaching

Ledersparring for mellemledere og chefer, executive coaching for direktører og ejerledere, hjælp til ledelsesdilemmaer og mentorforløb for nye ledere.

IndividueltFortroligt
02

Ledelsesudvikling og vejledning

Udvikling af ledelsesteams og direktioner, strategi og forandring, lederudviklingsforløb samt oplæg og facilitering.

LedergrupperTemadage
03

Rekruttering og ansættelse

Jobprofil, stillingsopslag, sparring til ansættelsesudvalget, deltagelse i samtalerne som uvildig fagperson og onboarding af den nye leder.

Fast prisUvildig
04

Kultur, trivsel og samarbejde

Konflikter og samarbejde, trivsel og arbejdsmiljø, kultur og forandring, uden at I mister folk undervejs.

AfdelingerArbejdsmiljø

Vi arbejder i hele Danmark, offentligt og privat.

Ledelse er ledelse. Vores erfaring kan bruges, uanset hvad I leder.

  • Private virksomheder

    Direktioner, ejerledere og mellemledere, der vil have sparring, coaching eller et stærkere ledelsesteam.

  • Offentlige organisationer

    Kommuner, regioner og institutioner, fra direktion og forvaltning til ledere tæt på driften.

  • Skoler og specialområdet

    Skoleledere, fri- og privatskoler og forvaltninger. Her har vi vores særlige indsigt og største netværk.

  • Selvejende og foreninger

    Organisationer med korte beslutningsveje og ofte ingen stab at læne sig op ad.

Vi er ikke konsulenter, der kommer udefra med et koncept. Vi er ledere, der ved, hvordan en tirsdag ser ud.

Buchard Jørgensen

Om os

To ledere, der kender hverdagen indefra.

Vores rødder er i skoleverdenen, men vores fag er ledelse. Vi har begge stået med ansvaret selv.

[PORTRÆT: Morten]

Morten Buchard

Partner · Ledelsesrådgiver og coach

Baggrund som kommunal skoleleder, i dag PPR-leder. Diplom i ledelse og master i offentlig ledelse undervejs.

[PORTRÆT: Jan Niño]

Jan Niño Jørgensen

Partner · Ledelsesrådgiver og coach

Fem år som kommunal skoleleder. Diplom i ledelse færdig til jul, master i offentlig ledelse påbegyndt.

Et bevidst ophold, før der handles.

Vores logo er en fermata, musikkens tegn for et bevidst ophold. Det er præcis det, vi giver ledere: et rum til at stoppe op og tænke, før der handles.

Tag selvtjekket: hvordan står jeres ledergruppe?

  1. 1

    Vi lytter

    En uforpligtende samtale om, hvad der egentlig er på spil. Ingen pakke, ingen salgstale, og vi siger fra, hvis I ikke har brug for os.

  2. 2

    Vi aftaler rammen

    Mål, omfang og hvornår vi er færdige. Alt skriftligt, før vi går i gang, så I ved præcis, hvad I har sagt ja til.

  3. 3

    Vi går i gang

    Tæt på jeres hverdag, og vi bliver, til der er et resultat, I kan mærke. Ikke en rapport, der samler støv.

Fortæl os, hvad I står i.

Første samtale er uforpligtende og koster ingenting. Vi vender tilbage inden for en hverdag, og vi siger også fra, hvis vi ikke er de rigtige.

Ring nuSkriv